tirsdag den 18. februar 2014

Slesvig og Holsten

FædrelandetSlesvig-Holsten

Slesvig-Holsten krigen 1864


Baggrunden for krigen var de grupper af mennesker, der gik op i fædrelandet i hhv. Danmark og de tyske stater, som går sammen i spørgsmålet om det nationale blandede hertugdømme Slesvigs skæbne. Krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i Det tyske kejserrige, der blev dannet i 1871.
Danmark bestod i midten af 1800-tallet af selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I både Holsten og Lauenborg talte befolkningen tysk, og de var begge medlemmer af de tyske stater: Det Tyske Forbund. Slesvig derimod var blandet dansk-tysk, og det var først og fremmest dette områdes sammenhold der gav lagde op til krigen i 1864.
Efter krigen i 1864 vågnede danskerne op til en barsk virkelighed, om morgenen den 6. februar 1864. Alle de drømme de havde om at vinde over tyskerne, og alle håbene om at få et stort Danmark der gik helt ned til Hamburg var helt væk.
Efter den første sleviske krig var der jubel hos danskerne, og en følelse af frihed.
Efter den anden sleviske krig så Danmark alting i hævn.
Før 1864 bestod det danske monarki af tre hoveddele: selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Dertil kom de økonomisk mindre betydningsfulde dele: Lauenborg (dansk fra 1814 som "kompensation" for Norge), Island og Færøerne plus kolonierne Grønland og de Vestindiske øer. Denne multinationale stat kaldtes Helstaten Danmark.
Der boende ikke særligt mange danskere i Holsten.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/

tidslinje