prøjsen havde en konge, wilhelm 1. Men landets ledende statsmand var kansleren Otto von Bismarck. Han var et naturtalent når det drejede sig om politik. Rigsdagen (folketinget) vedtog i 1863 en lov som gjorde Slesvig til en del af Danmark og skubbede Holstein over til Tyskland. Det var lige det Bismarck havde brug for.
tirsdag den 1. april 2014
De danske soldater
Generelt:
Krigen i 1864 kaldes 2. Slesvigske Krig.
Krigen foregik i Sønderjylland, og der var massere af danske mænd, som tog der til for at kæmpe. Krigen startede den 6. Februar 1863, og varede til den 29 Juni 1864.
Den 18 april stormede og erobrede tyskerne stillingerne ved Dybbøl.
Danmark mistede hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig.
Grænsen imellem Danmark og de tyske lande blev flyttet op til Kongeåen. Det var næsten en trediedel af der danske rige, som blev tabt.
Da krigen var slut, havde tabene været svære. Ca. 700 dræbte, 554 sårede og 3534 blev taget tilfange. De preussiske tab var ca. 1201 dræbt eller sårede.
En digter gav tiden en slags motto: "For hvert et tab igen erstatning findes, hvad udad tabes, det må indad vindes."
Omkring 1870 - da udviklingen begyndte - så fordelingen sådan ud: landbrug: 44%. Håndværk, industri og handel: 26%. Andet: 30%. Omring år 1900 var den sådan: Landbrug: 40%. Håndværk, industri og handel: 39%. Andet: 21%. Befolkningsantallet var steget fra 1.608.000 til 2.450.000.
Preusserne havde ialt 126 kanoner.
Tøjet:
(Militær tøj) De havde sorte støvler, hvide bukser, en blå jakke og guld knapper. De havde en hvid
taske hængene rundt om deres skuldre med krudt i, og en blå hat.
Våben i 1864:
Tabriffel med majonet M. 1825/41/51
Tabriffel med bajonet M. 1831/47
Svansskrue til tabriffel M. 1848
Karabin M. 1848
Tabriffel M. 1848
Ringhane karabin M. 1848
Kort perkussionsgevær med bajonet M. 1851
Skibspistol M. 1852
Rytterpistol M. 1848 af J Levelle
Miniériffel med bajonet M. 1845/54
Kilder:
http://www.milhist.dk/1864/dybbol/dybbol.html
http://www.thm-online.dk/perioder/25/40/
http://xn--snderborgnyt-vjb.dk/?tag=1864
De danske soldater
Generelt:
Krigen i 1864 kaldes 2. Slesvigske Krig.
Krigen foregik i Sønderjylland, og der var massere af danske mænd, som tog der til for at kæmpe. Krigen startede den 6. Februar 1863, og varede til den 29 Juni 1864.
Den 18 april stormede og erobrede tyskerne stillingerne ved Dybbøl.
Danmark mistede hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig.
Grænsen imellem Danmark og de tyske lande blev flyttet op til Kongeåen. Det var næsten en trediedel af der danske rige, som blev tabt.
Da krigen var slut, havde tabene været svære. Ca. 700 dræbte, 554 sårede og 3534 blev taget tilfange. De preussiske tab var ca. 1201 dræbt eller sårede.
En digter gav tiden en slags motto: "For hvert et tab igen erstatning findes, hvad udad tabes, det må indad vindes."
Omkring 1870 - da udviklingen begyndte - så fordelingen sådan ud: landbrug: 44%. Håndværk, industri og handel: 26%. Andet: 30%. Omring år 1900 var den sådan: Landbrug: 40%. Håndværk, industri og handel: 39%. Andet: 21%. Befolkningsantallet var steget fra 1.608.000 til 2.450.000.
Preusserne havde ialt 126 kanoner.
Tøjet:
(Militær tøj) De havde sorte støvler, hvide bukser, en blå jakke og guld knapper. De havde en hvid taske hængene rundt om deres skuldre med krudt i, og en blå hat.
Våben i 1864:
Tabriffel med majonet M. 1825/41/51
Tabriffel med bajonet M. 1831/47
Svansskrue til tabriffel M. 1848
Karabin M. 1848
Tabriffel M. 1848
Ringhane karabin M. 1848
Kort perkussionsgevær med bajonet M. 1851
Skibspistol M. 1852
Rytterpistol M. 1848 af J Levelle
Miniériffel med bajonet M. 1845/54
1864 - De danske soldater
De danske soldater
D. 2. Slesvigske krig varede fra d. 1. februar 1864 – 20. juli 1864.
Grund: Danskerne kæmpede for at beholde Slesvig Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) og Holsten, mens preusserne kæmpede for at eje det.
Våben:
Det siges, at grunden til, at de danske soldater bl.a. tabte d. 2. slesvigske krig, var at de havde forladegeværer, som tager lang tid at lade, og de preussiske soldater havde bagladegeværer, som til gengæld ikke tager så lang tid at lade.
Grunden til, at forladegeværer er så lang tid om at lade, er, at man først skal putte krudt i og så patronen i, før man kan affyre et skud for herefter at gentage.
Kampe og soldater
Den første kamp var: Slaget ved Mysunde. Den dag lå der en tåge over landet, og der blev ikke affyret specielt mange kugler, men danskerne vandt.
Ud af ca. 52.000 var der ca. 1.500 dræbte, ca. 3.400 sårede, ca. 1.900 savnede, mens resten overlevede.
De danske soldater stod over for preusserne (og østrigerne) i april 1864 i slaget ved Dybbøl.
Slaget ved Dybbøl: 11.000 danske soldater (dræbte: ca. 700, sårede: ca. 554, tilfangetagne: ca. 3.534), 37.000 preusser (1.201 dræbte, sårede eller tilfangetaget)
Under hele krigen havde Danmark ca. 40.000 soldater, og Preussen og Østrig havde ca.80.000 soldater.
Sammenligning:
Danskerne: få soldater, mindre god og hurtig ammunition, dårligere uddannelser.
Preusserne(+østrigerne): flere soldater, bedre ammunition, gode uddannelser.
Kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kampene_ved_Dybbøl
http://www.milhist.dk/start/oversigt_1864.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig
http://www.historiefaget.dk/temaer/myter-i-danmarkshistorien/nederlaget-ved-dybboel-1864/
D. 2. Slesvigske krig varede fra d. 1. februar 1864 – 20. juli 1864.
Grund: Danskerne kæmpede for at beholde Slesvig Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) og Holsten, mens preusserne kæmpede for at eje det.
Våben:
Det siges, at grunden til, at de danske soldater bl.a. tabte d. 2. slesvigske krig, var at de havde forladegeværer, som tager lang tid at lade, og de preussiske soldater havde bagladegeværer, som til gengæld ikke tager så lang tid at lade.
Grunden til, at forladegeværer er så lang tid om at lade, er, at man først skal putte krudt i og så patronen i, før man kan affyre et skud for herefter at gentage.
Kampe og soldater
Den første kamp var: Slaget ved Mysunde. Den dag lå der en tåge over landet, og der blev ikke affyret specielt mange kugler, men danskerne vandt.
Ud af ca. 52.000 var der ca. 1.500 dræbte, ca. 3.400 sårede, ca. 1.900 savnede, mens resten overlevede.
De danske soldater stod over for preusserne (og østrigerne) i april 1864 i slaget ved Dybbøl.
Slaget ved Dybbøl: 11.000 danske soldater (dræbte: ca. 700, sårede: ca. 554, tilfangetagne: ca. 3.534), 37.000 preusser (1.201 dræbte, sårede eller tilfangetaget)
Under hele krigen havde Danmark ca. 40.000 soldater, og Preussen og Østrig havde ca.80.000 soldater.
Sammenligning:
Danskerne: få soldater, mindre god og hurtig ammunition, dårligere uddannelser.
Preusserne(+østrigerne): flere soldater, bedre ammunition, gode uddannelser.
Kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kampene_ved_Dybbøl
http://www.milhist.dk/start/oversigt_1864.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig
http://www.historiefaget.dk/temaer/myter-i-danmarkshistorien/nederlaget-ved-dybboel-1864/
Links til billeder:
tirsdag den 18. februar 2014
Slesvig og Holsten
FædrelandetSlesvig-Holsten
Baggrunden for krigen var de grupper af mennesker, der gik op i fædrelandet i hhv. Danmark og de tyske stater, som går sammen i spørgsmålet om det nationale blandede hertugdømme Slesvigs skæbne. Krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i Det tyske kejserrige, der blev dannet i 1871.Slesvig-Holsten krigen 1864
Danmark bestod i midten af 1800-tallet af selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I både Holsten og Lauenborg talte befolkningen tysk, og de var begge medlemmer af de tyske stater: Det Tyske Forbund. Slesvig derimod var blandet dansk-tysk, og det var først og fremmest dette områdes sammenhold der gav lagde op til krigen i 1864.
Efter krigen i 1864 vågnede danskerne op til en barsk virkelighed, om morgenen den 6. februar 1864. Alle de drømme de havde om at vinde over tyskerne, og alle håbene om at få et stort Danmark der gik helt ned til Hamburg var helt væk.
Efter den første sleviske krig var der jubel hos danskerne, og en følelse af frihed.
Efter den anden sleviske krig så Danmark alting i hævn.
Før 1864 bestod det danske monarki af tre hoveddele: selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Dertil kom de økonomisk mindre betydningsfulde dele: Lauenborg (dansk fra 1814 som "kompensation" for Norge), Island og Færøerne plus kolonierne Grønland og de Vestindiske øer. Denne multinationale stat kaldtes Helstaten Danmark.
Der boende ikke særligt mange danskere i Holsten.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/
tirsdag den 7. januar 2014
Nederlag og tabet af helstaten
Det er 150 år siden, at den danske hær led nederlag i slaget ved Dybbøl og på Als. Tusinder af danske soldater mistede livet. I København var der optræk til revolution. Preussiske soldater besatte Jylland, og den Østrigsske flåde sejlede ind i Kattegat. England havde lovet at beskytte Danmark mod angreb, men de lavede ingen militær intervention, da Danmark blev erklæret krig en kold januar morgen i 1864.
I juni måned var det hele overstået. Holsten og Slesvig blev løsrevet fra det danske kongerige, og hele Sønderjylland op til Kolding blev tysk område frem til 1920. Men inden det kom der til, havde den danske konge bedt om lov til, at hele Danmark kunne blive en del af det tyske rige.
Hvordan kunne det komme så vidt?
I juni måned var det hele overstået. Holsten og Slesvig blev løsrevet fra det danske kongerige, og hele Sønderjylland op til Kolding blev tysk område frem til 1920. Men inden det kom der til, havde den danske konge bedt om lov til, at hele Danmark kunne blive en del af det tyske rige.
Hvordan kunne det komme så vidt?
tirsdag den 1. oktober 2013
solvogen
det handler om en bonde som var ude at pløje som støtte på en ting som han to op det var solvognen som var lavet af guld. han ga det til sine børn. men en dag kom der nogen få national museum og to solvognen
Abonner på:
Opslag (Atom)